-->

fredag den 7. oktober 2011

Tutorial: Blomst i pergamentpapir

Til denne blomst har jeg brugt pergament papir fra Karen Marie Klip, en Tim Holtz die - Tattered Rose og en ting til centrum i blomsten. Det kan være en brad eller en glassten med flad bund som jeg har limet noget tekstpapir på i bunden.

Jeg har skåret 2 stk af de 2 store blomster og 1 stk af den mellemste.


Numrene angiver også rækkefølgen når blomsten skal samles


Blomst nummer 1 og nummer 3 krølles/bukkes, noget der ligner billeder her.


Derefter samles blomsten i rækkefølgende, 1,2,3,4 og 5. og glassten limes også på.

Man kan selvfølgelig stoppe her, men jeg har valgt at fortsætte lidt.




Blomsten sprayes med min hjemmelavede glimmermist - vand og lidt hvidt perfect pearls, så det væder papiret og giver bare lidt glans.





Derefter tørres blomsten med varmepistolen, og det er her jeg synes magien med pergamopapiret viser sig, papiret krøller nemlig mere sammen pga varmen.
Her ses den færdige blomst - samt 1 som jeg har sprayet med lyserød glimmermist (samme som før men tilsat Reinkers fra distress i farven Barn Door - der skal ikke ret meget af det i )

Mulighederne for at spraye er selvfølgelig mange og det afhænger af hvad det skal passe sammen med, og man kan med fordel tørre det et par gange med varmepistolen.

Designet af GretheB.

3 kommentarer:

Pips sagde ...

Nøj hvor er den lækker! Den skal helt sikkert prøves. Tak for TUT

Annette / aka sagde ...

Fin tut - til den flotte blomst. Tak for det.

Dortesjs sagde ...

awww hvor smuk, ja nu bliver man jo helt tændt på at prøve..