-->

torsdag den 11. august 2011

Bryllupskort

 Jeg fik en bestilling på et bryllupskort og så måtte jeg jo igang med et par forslag.

Jeg havde en enkelt bryllupsfigur tilbage så den startede jeg med. Da der var lidt lyserødt i buketten valgte jeg den til baggrunden. Det er noget papir hvor de hvide blonder ikke tager imod farven. Baggrunden er farvet med distress ink, og blonden er farvet med tattered rose fra distress ink.
Lidt pynt til sidst for at gøre det lidt mere romantisk.

Til det næste kort var billedet det centrale - så jeg valgte noget pynt som gerne skulle fremhæve billedet. Øverst på tag`et er der 2 ringe, nogle gamle ringe som vist nok er nogle gardinringe eller lignende og et par små hjerter hænger også på. På papiret har jeg stemlet et mønster og embosset med råhvid embossingpulver, for at give baggrunden lidt liv i venstre side. Dette kort.

Det sidste bryllupskort er med noget bryllupspapir jeg har købt i Tyskland. En asymetrisk lukning og billedet er skåret ud med en die. Papiret bag brudeparet er bagsiden af papiret. Jeg havde en silkebånd i netop den orange farve som roserne. Det er lidt sjovt når man kan få brugt nogle af de gamle ting sammen med det nye. De små blomster er hvide men er sprayet med en lys orange glimmermist. Det sidste billede er kortet indvendig hvor det er bagsiden af roserne der er brugt.

Designet af GretheB.

Ingen kommentarer: